Mulighed for finansieringsstøtte til renovering af carporte
Bestyrelsen er af generalforsamlingen 29. oktober 2009 blevet bemyndiget til – på de nedenfor skitserede betingelser – at tilbyde indtil 5 grundejere i hver gård finansiering af deres andel af omkostningerne ved større, fælles renoveringsarbejder på gårdens carport.
Formål og midler.
I størst muligt omfang at sikre, at alle grundejere i en gård økonomisk deltager på lige fod med gårdens øvrige grundejere. Dette gøres ved at tilbyde grundejere, der umiddelbart ikke kontant kan/vil præstere deres andel, et lån fra Foreningen til formålet, samt ved at bestyrelsen – om nødvendigt – med henvisning til vedtægternes §4 stk.4, pålægger grundejeren at yde sin andel.
Finansieringsvilkår.
- Sikkerhed: Underskrevet gældsbrev fra pågældende grundejer(e).
- Lånetype: Annuitetslån. Løbetid: 12 mdr.
- Rentesats: Foreningens kassekreditrente på optagelsestidspunktet.
- Administrationsgebyr: 2% af lånets pålydende tillægges.
- Ydelse: Opkræves månedligt over PBS med kontingent og varmebetaling.
- Forbehold: Bestyrelsen kan afvise at yde lån til grundejer(e) i restance.
Finansieringsbetingelser.
- Finansieringen omfatter udelukkende omkostninger til carportrenovering
- Gården fremlægger et specificeret budget byggende på håndværkertilbud.
- Bestyrelsen får forelagt en komplet liste med angivelse af hvilke grundejere, der betaler kontant og hvem, der vil benytte nærværende ordning. Hver enkelt grundejer skal have påtegnet listen. Bestyrelsen kan herefter give forhåndstilsagn om sin deltagelse i finansieringen.
- Arbejdet må ikke påbegyndes før sådant forhåndstilsagn foreligger.
- Udbetaling af lån sker på grundlag af endeligt, med bilag, dokumenteret regnskab for renoveringen og vil almindeligvis ske direkte til entreprenør.
- Endelig forudsætter udbetaling låntagers underskrift af gældsbrev. Afvises dette vil bestyrelsen være gården behjælpelig med, jf. vedtægternes §4 stk. 4 at inddrive beløbet, men Foreningen hæfter på ingen måde for dette.
Praktiske forhold.
Ønsker gården af gøre brug af disse muligheder skal en repræsentant for gården kontakte bestyrelsesmedlemmet, der har ansvaret for forsyningsområdet (send en mail til denne – klik her), hvorefter det praktiske arbejde med iværksættelse kan aftales.























































Nyeste kommentarer