Guideline til gårde og grundejere omkring beplantning på fællesarealer.
Fællesarealerne i Fasanvænget omfatter grønne fællesområder, gårde – herunder
indkørsler, fortove ud for huse i gårdene, ekskl. indhak mellem huse – samt
legepladser og stier.
Beplantningen på fællesarealerne skal overholde Lokalplan pkt. 8.3, samt
GF Vedtægter § 4, stk. 2 og § 17, stk. 6.
I praksis administrerer gårdene og grundejerne beplantningen i gårdene i relation til
fortove ud for huse samt legepladser, hvorimod indkørsler og øvrige fællesarealer
administreres af grund-ejerforeningen.
Gårdenes og grundejernes ansvar:
Passe og pleje beplantningen og foretage ukrudtsbekæmpelse, herunder tilse og sikre
at Lokal-planen og vedtægterne overholdes. Gårdene foretager selv beskæring,
fældning o.s.v. samt nybeplantning. Ved nybeplantning skal vælges
beplantningssorter, som ikke på sigt kan medføre problemer i relation til skader på
kloaknet, installationer, fortov, mur med mere.
Hvis der opstår skader og det kan godtgøres, at skaden er opstået som følge af
beplantning på fællesarealer, er det reelt Grundejerforeningen der skal dække
skadesomkostningen. Som følge heraf er det af stor vigtighed, at gårde og grundejere
udviser rettidig omhu og til stadighed har fokus på at tilse og justere beplantningen
for at minimere risiko for skader.
Hvis der i en gård, eller mellem grundejere, opstår uenighed om hvorvidt Lokalplan og
vedtægter er overholdt i forhold til beplantning i gården, forelægges sagen til
bestyrelsens endelige afgørelse.
Økonomi:
Økonomi i relation til beplantning i gårde og på legepladser henhører under den
enkelte gård, udgifter refunderes via gårdkontoen.
Råd og vejledning:
Grundejerforeningens ansatte bistår gerne med råd og vejledning i det omfang de
kan, ellers henvises til professionelle fagfolk.
Bemærk:
Grundejerforeningen har normalt ikke ressourcer til at udføre arbejder i gårdene,
dette forudsættes løst af gårdene selv.
























































Nyeste kommentarer