Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Nyhedsbrev oktober 2020

Udsendt torsdag d. 8. oktober 2020

Nyhedsbrevet kan ende som reklamepost
Desværre er der flere grundejere, der ikke modtager nyhedsbrevet, da det ender som reklamepost og bliver fanget i spamfilteret. Mailen skal markeres som “ikke reklame/spam” for at lande i indbakken i stedet for.

Giv gerne beskeden videre til de, der oplever det.

Generalforsamling 2020
Der er omdelt indkaldelse til generalforsamlingen, der kommer til at foregår tirsdag d. 27/10 kl. 19.00.
Se indkaldelsen her.

Fliserens
Det er lykkedes os at indhente tilbud på flisrens samt en 10-årig vedligeholdelsesaftale af vores flisearealer i Fasanvænget. Vi glæder os til at fremlægge dette til generalforsamlingen.

Tilbuddet inkluderer også en rabataftale på afrensning af private arealer (i haverne eksempelvis).

Støj på fællesarealer
Vi har over sommeren og også her tidligt på efteråret modtaget flere henvendelser og klager fra grundejere, der føler sig generet af støj fra unge mennesker, der opholder sig på vores fællesarealer. Det er særligt musikafspillerne, der generer.

Vi vil gerne opfordre alle forældre til unge mennesker om at minde jeres børn om at vise hensyn.

Elbiler og ladestandere
Vi er fortsat i dialog med Kommune og el-leverandør om muligheden for at få opsat ladestandere i vores carportanlæg. Flere i Fasanvænget ønsker at erhverve sig en el- eller hybridbil inden for nærmeste fremtid.

Som det er nu, er der mulighed for at få “skudt” et kabel under jorden fra egen bolig ud til sin carport. Det er der nogle få, der har fået gjort. Ikke alle har dog den mulighed, da deres huse er placeret for langt fra carporten. 

I nye boligforeninger er det i dag et lovkrav, at der indarbejdes mulighed for en sådan etablering, men da vores byggeri er fra ca. 1970, er det ikke tilfældet hos os. Vores transformatorer er ikke bygget til at levere den mængde kraft, det kræver.

Vi er nu i samarbejde med en elinstallatør i gang med at udarbejde et “projekt”, der skal overbevise vores el-leverandør om at acceptere etablering og udførelse af ladestandere i vores carporte, når og hvor det bliver nødvendigt.

Vi er spændte på udfaldet, og vi skal nok melde ud, når der er nyt.

Facebook vs. kontaktformular
Vi oplever ofte, at mange grundejere stiller deres spørgsmål i den privatoprettede Facebook-gruppe. Denne læses dog ikke at Bestyrelsen, så svar kan ikke forventes der.
Andre skriver direkte til de ansvarshavendes tidligere mailadresser, og er denne adresse ændret, kan svar heller ikke forventes der.

I stedet bør kontaktformularen benyttes. Her beskrives spørgsmål/problematik, og henvendelsen vil da blive videreekspederet til den rette ansvarshavende for området. Dette gøres dagligt. Dog kan man ikke altid forvente svar samme dag, da nogle henvendelser skal drøftes af den samlede Bestyrelse først.

Velkomstfolder – for nye og “gamle”
Vi har opdateret og publiceret den nye velkomstfolder for Fasanvænget. Heri er noteret nogle af de vigtigste informationer, retningslinjer og regler. Vi oplever, at flere og flere begår “selvtægt”, hvad angår farvevalg, hegn, skure, drivhuse og varmeinstallationer. Måske fordi man er helt ny og ikke kender til reglerne? Eller måske fordi man er én af de “gamle”, der helt har glemt dem? Under alle omstændigheder, er det nok godt for alle at få reglerne opfrisket. 

Folderen bliver udsendt særskilt i et nyhedsbrev, og den vil også blive husstandsomdelt.

Kommende bestyrelsesmøder
Tirsdag d. 20. oktober
Tirsdag d. 10. november

Mange hilsner fra Bestyrelsen

Rens af fliser

Bestyrelsen har indhentet seks tilbud på rens af vores fliser i Fasanvænget, der mange steder er ramt af flisepest og derfor trænger til rens, imprægnering og vedligeholdelse.

Da det set over en længere periode vil koste et betydeligt beløb, er det i følge vores advokat nødvendigt at vedtage på en generalforsamling. Derfor bliver det tidligst til næste forår, at vi kan få iværksat arbejdet – såfremt vores forslag til generalforsamling i oktober 2020 bliver vedtaget.

Hilsen Bestyrelsen

Vi udskyder 50-års jubilæum

Vi havde glædet os til at fejre G/F Fasanvængets 50-års jubilæum til august, men situationen tillader endnu ikke, at vi kan gennemføre det.

Derfor udskydes festen og fejringen til lørdag d. 21. august 2021, hvor der vil være underholdning og aktiviteter for børn og voksne samt en masse fællesskab og hygge.

Sæt allerede kryds i kalenderen nu!

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kære grundejer Vi har brug for at få opdateret vores mailliste, således at den opfylder GDPR-reglerne.

Det betyder, at du igen skal tilmelde dig nyhedsbrevet – dog med enkelte tilføjelser.
Klik her: https://gf-fasanvaenget.us5.list-manage.com/subscribe?u=615bb3bb393ea905b88c14d67&id=d8b27b1890

Fremadrettet vil du modtage informationer og nyheder fra Bestyrelsen via den tilmeldte mailadresse.
Du kan altid framelde dig listen ved at klikke på linket nederst i mailen.

Vi glæder os til at fortælle småt og stort om livet i G/F Fasanvænget.

Spred gerne budskabet til naboer eller andre grundejere i Fasanvænget. Man kan tilmelde sig via topmenuen på hjemmesiden: http://gf-fasanvaenget.dk

Mange hilsner fra Bestyrelsen

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev? Klik her.